Gode råd til dig, der skal lave mad over bål

Bålfad med flammer
Gode råd til dig, der skal lave mad over bål
Henrik Andersen
-
13/10/2022
-

Når du skal lave mad hjemme i køkkenet, er det nemt at justere temperaturen. Når du skal lave mad over bål, har du ikke den samme luksus, og derfor er der flere udfordringer ved at tilberede mad over åben ild. Der er dog en række gode råd, som du kan følge, hvis du vil sikre, at maden bliver helt, som den skal være.

Bålmad kræver god tid og grundig forberedelse

Det kan måske lyde som et banalt råd, men én af de mest hyppige årsager til, at maden ikke bliver, som du havde forventet, er, at du går for hurtigt og uforberedt frem. Det er eksempelvis vigtigt, at du har forberedt nok brænde, så du kan holde bålet kørende, imens du tilbereder maden.

Herudover skal du sørge for at starte bålet i god tid, så det er tilpas varmt og stort til, at du ikke kvæler det, når du placerer bålpander og -gryder herpå. En gryde, som er fyldt med koldt vand, trækker meget varme ud af bålet – og varme er den energi, som bålet skal bruge, når det skal holde sig selv i gang.

Det er nemmere at lave mad på gløder

Selvom det kan være fristende at begynde at lave mad på bålet, når der er store flammer, så er det sjældent den bedste løsning. Faktisk er det langt nemmere at tilberede mad på et glødebål, da det giver dig mulighed for at justere temperaturen lettere, end hvis der er mange flammer i bålet, da du ikke sådan lige kan dæmpe flammerne.

Gløder er mere optimale, da de varmer jævnt og i længere tid. Også her er tålmodighed et nøgleord, da det tager tid at lave gode gløder, som egner sig til madlavning. Du skal derfor starte med at tænde bålet tidligt, og vær desuden opmærksom på, at gløder kræver større mængder brænde, end du måske lige regner med.

Samtidig er det en god idé at vælge hårde og tunge træsorter som eksempelvis eg, bøg og ask, når du skal lave et glødebål. Disse typer af træ brænder både længe og langsomt, men de har samtidig en høj brændværdi, hvilket betyder, at de afgiver en masse varme, når de brænder, hvilket er ideelt, når du tilbereder mad over åben ild. Du kan eksempelvis gøre det i et bålfad med tilhørende rist.

Copyright 2024 - Pilanto Aps